Jeg hedder Marianne Kruuse Hesselholt Mogensen, og jeg står bag Dansk Rideudstyr, som er forhandler af Mattes produkter.

At kunne kombinere min hobby med Dansk Rideudstyr er en drøm, som nu er gået i opfyldelse. Jeg er opvokset på Vestfyn omgivet af skov og strand. Her er alle stier, strande og marker blevet udforsket på hesteryg gennem årene.

Jeg startede med at ride, da jeg var ca. 5 år. Forholdene var anderledes dengang, og en trense eller grime var i min verden det eneste nødvendige, for at kunne ride og opleve naturen, sommer og vinter.

Der gik mange år, før jeg fik øjnene op for alle de muligheder, som det rigtige rideudstyr giver, og ikke mindst den tilfredsstillelse, det er for både hest og rytter.

“Jeg savnede noget anderledes i den ellers mangfoldige verden af rideudstyr. Noget nyt, specielt og unikt. Derfor startede jeg Dansk Rideudstyr og blev Mattes forhandler”

Samtidig ønskede jeg et produkt, som gjorde en forskel for hesten under ridning og gav tilfredse kunder. Udover Mattes uovertrufne kvalitet og funktionalitet, faldt jeg også for alle Mattes design muligheder. Det er en fornøjelse at se kundernes spændende sammensætninger.

Alle ryttere uanset niveau fortjener at opleve et Mattes produkt, og det er min passion at få Mattes frem i Danmark. Det er en stor fornøjelse for mig, da jeg elsker at se den forskel og glæde, Mattes giver mine kunder.

Jeg har gennem tiden haft 5 fantastiske og forskellige heste. Her har jeg lært, at det rigtige rideudstyr kommer helt an på hesten, hvorfor jeg løbende har fået en stor interesse for netop det.

Jeg brænder for Mattes produkter, da jeg kan se hvilken forskel, de gør for både hest og rytter.  Jeg glæder mig derfor over at kunne vise dig alle mulighederne her på siden. Med Mattes er det kun fantasien der sætter grænser!


Værdier hos Dansk Rideudstyr


Jeg har arbejdet med service i mange år, og vægter det utrolig højt i min shop. Jeg sætter stor pris på mine kunder, og det afspejler min service.
Jeg sælger ikke noget, jeg ikke kan stå inde for. Mattes produkter har alt og mere til, hvad jeg ønsker mig af et rideudstyrsprodukt.
Min shop er bygget på kvalitetsprodukter. Det er jeg stolt af, og det betyder, jeg trygt kan anbefale jer at bruge dem til jeres skønne heste.
Har du særlige ønsker, gør jeg alt for at imødekomme dem. Mattes produkter har mange muligheder. Så slip fantasien løs!